Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Dagligdagen

Fremmødekontrol
Vi har fremmødekontrol med børnene om eftermiddagen, hvilket vil sige, at vi skal "efterlyse" dem, hvis de udebliver fra Kernehuset.                                                

Morgen
Kernehusets morgenåbningstid er for de børn, hvis forældre møder så tidligt på arbejde, at de ikke selv kan sende børnene direkte i skole.
Børnene ankommer i en jævn strøm, og aktiviteterne bærer præg af stille sysler og spil eller højtlæsning.
Ca. 25-33% af de tilmeldte børn benytter morgenåbningen.

Børnene har mulighed for at få morgenmad, hvis de har brug for det. 

Eftermiddag
Kernehuset tilbyder en frugtordning, som for tiden koster 180,00 kr. for 3 måneder og dagligt inkluderer frugt og andet spiseligt.     

Aktivitetstilbud
Kernehuset rummer en bred vifte af aktivitetstilbud.
En stor del af disse er umiddelbart til at gå til for børnene, andre kræver hjælp til igangsætning eller opsyn.

Af tilbud kan nævnes:
Udendørs
Crossbane - Multibane - Legeplads - Sandkasse - Mooncar – Tricykler – Artistcykler – Overdækket bålplads - Stylter og mange andre udendørs legeredskaber samt klatretræer.

Indendørs
Dukker – Træ - Gravering - Tegne - Male - Sy - Væve - Perler - Læse - Bygge - Biler - Traktor - Legedyr - Spil m.m.                 

Børnene er ikke opdelt i aldersgrupper og kan frit vælge, hvad de har lyst til at foretage sig.

Den enkelte medarbejder deler sin daglige indsats mellem almindeligt opsyn, hjælp og igangsætning, klargøring af materialer, samvær med børnene og speciel opmærksomhed på enkelte børn.