Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Klasseråd - Principper samt info herom

Logo Vorgod-Barde Skole

 

Principper for klasseråd

Formål

Vi ønsker, at den enkelte klasse får mulighed for at styrke det sociale fælleskab såvel mellem børnene som mellem forældrene og medarbejderne.  

Tiltag

Klasselæreren udpeger i maj måned 3-4 forældrepar, som udgør klasserådet for den pågældende klasse det kommende år samt en fra klasserådet som kontaktperson mellem skolen og klasserådet. 

Børnene kan deltage i klasserådsmøderne, når og hvis det er relevant.

Klasserådet planlægger og afholder mindst et socialt arrangement med klassen i løbet af et skoleår. 
Klassens dansk- og matematiklærer kan inviteres til at deltage i disse arrangementer.
Det er vigtigt at prioritere nærvær fremfor et stort arrangement og at planlægge arrangementerne, så flest mulige har mulighed for at deltage

Klasserådet inviteres til at komme med emner, som ønskes drøftet på forældremøderne.

Klasserådet hjælper til med at uddelegere opgaver, som den pågældende klasse har i forbindelse med arrangementer på skolen.

 

Revideret december 2022
 


Info til klasseråd

Klasserådet er en gruppe forældre, udpeget af klasselæreren. Alle forældre kommer til at sidde i klasserådet en til to gange i løbet af barnets skoletid på Vorgod-Barde Skole.

Formålet er at styrke det sociale liv i klassen ved at afholde arrangementer for klassen inklusiv forældre og eventuelt søskende, så kendskabet til hinanden vokser og dermed også sammenholdet og samarbejdet omkring klassen.

Periode

Hvert klasseråd gælder for et skoleår. I maj måned udvælges et nyt råd til kommende skoleår. 
Det er en rigtig god ide, at klasserådet mødes i starten af det nye skoleår for at vælge en kontaktperson, der kommunikerer med klasselæreren og for at få planlagt dato/-er for social/-e arrangement/-er.

Opgaver

Skolen arrangerer i løbet af skoleåret flere arrangementer, hvor de har brug for praktisk hjælp.

Det er klasserådets opgave af facilitere denne hjælp via forældrene i klassen. Der foreligger kun faste opgaver for 1., 2. og 4. klasse, mens de øvrige kan blive spurgt om hjælp ved behov.

  1. årgang: Efter aftale
  2. årgang: Hjælpe med stoleoprydning mv. ved indskolingens skolefest
  3. årgang: Bage kage til indskolingens skolefest
  4. årgang: Efter aftale
  5. årgang: Bage til mellemtrinnets skolefest
  6. årgang: Efter aftale
  7. årgang: Efter aftale

Arrangementer

Der skal afholdes mindst et socialt arrangement i løbet af skoleåret – gerne flere. Klassens dansk- og matematiklærer kan inviteres til at deltage.

Arrangementerne skal finansieres ved fælles betaling, og det er vigtigt at vægte det sociale frem for store og dyre arrangementer. Alle skal kunne deltage.

Forslag til arrangementer

Fredagshygge med leg, fællesspisning og fredagstamtam på storskærm i fællessalen
Juleklip/hygge i Kernehuset
Mødreaften med kreativitet eller fælles madlavning efterfulgt af spisning og snak
Fædreaften med boldspil på fodboldbanen/kunstgræsbanen, pizza og efterfølgende snak
Fastelavnsfest i Kernehuset
Fælles tur i WOW PARK eller Jyllands Park Zoo
Bowling
Hyggeeftermiddag med konkurrencer på udearealerne ved skolen og kaffe i Kernehuset/skolegården afhængig af årstid
Momhøje med hygge, gåtur og medbragt madpakke, kage mm.
Præstbjerg
Rimmerhus
Rundbold - Børn mod voksne
Bestilling af mad i Troldhedehallen, Meny i Kibæk, pizza e.l. Gør det nemt, da det tiltrækker de fleste.
Lej hallen
Lån skolens inde- og udearealer
Stafet, lagkageløb, børn laver mad til voksne
Konkurrencer, skære græskar
Mødre- og fædreaften med spisning, fisketur mv.
Arrangement med og uden søskende
Arrangement for 6. klasse med overnatning den sidste skoledag