Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

EU Persondataforordningen

 

Logo Ringkøbing-Skjern Kommune

 

Databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra a, b, f og g

 

Oplysningspligt i forbindelse med indsamling og behandling af personoplysninger i Dagtilbud og Undervisning

Oplysningspligt til forældre - Skoleområdet

 

Dataansvarlig
Ringkøbing-Skjern Kommune, Ved Fjorden 6, 6950 Ringkøbing.

Kontaktoplysninger
Vorgod-Barde Skole
Nørlundvej 2
6920 Videbæk
Telefonnummer: 9974 2730

 

Formål
Behandlingen har til formål at muliggøre varetagelsen af kommunens opgaver med at fremme børn og unges alsidige udvikling og læring via kommunale dag- og uddannelsestilbud samt i samarbejde med forældrene at give børnene kundskaber og færdigheder, der forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere.

Derudover er behandlingens formål intern uddannelse af studerende og personale samt opkvalificering af personalets viden om eleverne.

For at varetage denne opgave behandler vi personoplysninger om elever og forældre/værge/samboende.

Behandlingen er retsligt funderet i

  • Databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra b.
  • Databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra a, c og e.
  • Databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra a, b, f og g.
  • Databeskyttelseslovens § 8, stk. 1 og 2.
  • Databeskyttelseslovens § 11, stk. 1.
  • Folkeskoleloven
  • Forvaltningsloven
  • Lov om offentlighed i forvaltningen (Offentlighedsloven)

Modtagere, som personoplysningerne kan eller vil blive videregivet til:

  • Andre offentlige myndigheder
  • Andre fagområder i Ringkøbing Skjern Kommune, hvor det er relevant og sagligt i forbindelse med myndighedsudøvelse, herunder visitationsudvalg
  • Vognmænd ved special- og sygetransport
  • Foreninger i forbindelse med undervisning
  • Forsknings- og/eller statistiske formål (jf. forordningen ark. 5, stk. 1, litra b)
  • Rejseforsikringsselskaber og hoteller i forbindelse med studietur
  • Politiske udvalg
  • Producent af buskort
  • Praktiksteder
  • Præster
  • Stat, Regioner, andre kommuner samt private og kommunale institutioner
  • Skolefoto
  • PPR i forbindelse med samarbejdsaftaler, som indgås mellem skole og PPR
  • UU- og STU-vejleder
  • Undervisningsministeriet
  • Eksterne leverandører (Meebook, Hjernen og Hjertet, Aula, STIL/ Uni-C – herunder UNI-login, karakterdatabasen og Optagelse.dk)

Kategorier af personoplysninger
De givne personoplysninger er af almindelig og følsom karakter såsom kontaktoplysninger, cpr-nummer og helbredsoplysninger.

Opbevaring af personoplysninger
Som kommune er vi underlagt en række regler, der regulerer, hvad vi må slette og hvornår.

Elevens elevproduktioner, læringsplaner og indhold på AULA slettes senest 15 måneder efter, eleven har forladt skolen.

Dokumenter, der relaterer sig til skolens notat- og journalpligt, gemmes i fem år efter, eleven har afsluttet skoleforløb i Ringkøbing Skjern Kommune. Visse sagsdokumenter overføres herefter til Rigsarkivet, jf. arkivloven.

Eksamensbeviser slettes ikke, men kan findes på borger.dk

Skolen opbevarer maksimalt personoplysninger i den tid, eleven går på skolen.
Oplysningerne bevares i elektroniske systemer oprettet til at indeholde personoplysninger eller i aflåst skab.
Fotos opbevares også maksimalt i den tid, eleven går på skolen.

Brug af billeder
Vi bruger i mange forskellige læringssituationer og som led i skole-hjemsamarbejdet billeder af dit barn for at kunne vise dig, hvad dit barn har lavet i løbet af hverdagen, på udflugter osv.

Med hjemmel i Databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk.1, litra e bruger vi derfor billeder af dit barn.

Billederne vil kunne blive offentliggjort følgende steder:

Vi bruger kun harmløse billeder. Det vil sige, at billeder, der unødigt udstiller eller virker krænkende, ikke vil blive offentliggjort. Vi anvender ikke dine billeder i kommerciel sammenhæng eller videregiver til andre, der måtte gøre dette.

Du er velkommen til at rette henvendelse til skolens kontor, hvis du ikke ønsker, at billeder af dig eller dit barn/dine børn skal bruges.

Retten til at trække samtykke tilbage
I de tilfælde, hvor du har afgivet et samtykke, har du til enhver tid ret til at trække samtykket tilbage. Det gør du ved at kontakte os på de kontaktoplysninger, der fremgår ovenfor.

Hvis du vælger at trække dit samtykke tilbage, påvirker det ikke lovligheden af vores behandling af personoplysninger på baggrund af dit tidligere meddelte samtykke og op til tidspunktet for tilbagetrækningen. Hvis du tilbagetrækker dit samtykke, har det derfor først virkning fra dette tidspunkt.

Registreredes rettigheder

  • Retten til at få indsigt i sine personoplysninger (indsigtsret)

Du har ret til få indsigt i indsamlede oplysninger på dit barn.

  • Retten til at få urigtige personoplysninger berigtiget (retten til berigtigelse)

Du har ret til at få berigtiget urigtige oplysninger.

  • Retten til at få sine personoplysninger slettet (retten til at blive glemt)

Du har ret til at få slettet oplysninger, som ikke er relevante.

  • Retten til at få begrænset behandlingen af personoplysninger

Du har i nogle tilfælde ret til at få begrænset behandlingen af personoplysninger. Det kan f.eks. betyde, at den dataansvarliges behandling af dine oplysninger kun må bestå i at opbevare dem.

  • Retten til at flytte personoplysninger (dataportabilitet).

Skolen er forpligtiget til at samle personoplysningerne, så de kan udleveres relativt nemt til dig.

  • Retten til indsigelse

Du har i visse tilfælde ret til at gøre indsigelse mod vores ellers lovlige behandling af dine personoplysninger.

  • Retten til at gøre indsigelse mod automatiske individuelle afgørelser, herunder profilering
    Du har ret til at få en medarbejder til at tage stilling til en afgørelse, der er fuldautomatisk bestemt.

Databeskyttelsesrådgiver
Ringkøbing-Skjern Kommunes Databeskyttelsesrådgiver kan kontaktes på

mail:
dbr@rksk.dk

telefon:
9974 3660

Kommunes databeskyttelse

 

Klage til Datatilsynet
Du har ret til at indgive en klage til Datatilsynet, hvis du er utilfreds med måden, vi behandler dine personoplysninger på. Du finder datatilsynets kontaktoplysninger på Datatilsynets hjemmeside

Opdateret den 13.04.2023