TRIVSEL - Vi har alle et ansvar

Vi ved, at social trivsel:

Er en af de vigtigste forudsætninger for et godt skoleliv og en mobbefri skolekultur.
Har afgørende betydning for børnenes selvværd, samhørighedsfølelse og livskvalitet. 
Danner grundlag for positive læringsprocesser og dermed faglighed.
Kendetegnes ved, at børnene er glade og trygge.
Er, at børnene tager ansvar for fællesskabet og er aktive i læringskulturen.

Vorgod-Barde Skole har igangsat et udviklingsarbejde omkring en fælles pædagogisk praksis til udvikling af positive relationer og en ressourceorienteret tilgang til arbejdet med trivsel. Dermed har vi skabt et stærkt fælles udgangspunkt for at realisere den nye trivselspolitik.

FORMÅL

Med trivselspolitikken ønsker vi, at alle børn på Vorgod-Barde Skole trives i dagligdagen.

Vi ønsker fortsat at udvikle en inkluderende kultur, hvor vi forebygger mistrivsel. 

Vi arbejder systematisk og professionelt med trivsel i alle dele af barnets hele dag. 

Vi ser læring og trivsel som hinandens forudsætning og fokuserer på at udvikle begge dele ved at skabe hele livsduelige mennesker. 

VÆRDIREGELSÆT

På skolen har vi formuleret et værdiregelssæt, der er gældende for hele skolen. Vi har 3 overordnede regler, som gælder for alle børn på skolen og i SFO:

Vis OMSORG, ANSVAR OG RESPEKT. 

Med værdiregelsættet er der udarbejdet retningslinjer (en forventningstavle) for god adfærd. 

Værdiregelsættet skal fremme fælles værdier, engagement og ansvarlighed. 

Værdierne operationaliseres i tydelige forventninger, som børnene gennem konkret undervisning får kendskab til og tilegner sig, og der er udarbejdet en fælles årsplan for skolen, som sikrer, at alle børn har lært dem/har kendskab til dem. 

MÅLSÆTNING

Alle føler sig en del af et positivt åbent fællesskab.

Børnene føler sig trygge, værdsat og lyttet til af de professionelle voksne, som de møder i hverdagen. 

Børnene opnår videns- og handlekompetencer i forhold til at fremme egen og andres sociale trivsel. 

Alle voksne arbejder ud fra en anerkendende tilgang til børnene, hvilket skaber et fælles sprog, giver en fælles tilgang og fælles handlemuligheder 

De professionelle voksne har tydelige og klare forventninger til børnene og tager ansvar for relationen med øje for børnenes styrker og det, de er gode til. 

Håndtering af mistrivsel og mobning foregår på en genkendelig og systematisk måde. 

De professionelle voksne deler deres pædagogiske erfaringer og søger hele tiden nye kreative løsninger.

SUCCESKRITERIE 

Vi oplever, at både professionelle voksne, forældre og børn er aktivt handlende i forhold til at udvikle en positiv og anerkendende kultur.

TRIVSEL - HVORDAN SES DET?

Tegn på trivsel                         
Trivsel er en personlig oplevelse, som skabes via erfaringer og mødet med omgivelserne. 

Trivsel sker i et samspil mellem barnet og de fællesskaber, barnet indgår i.

Mulige tegn på trivsel i fællesskabet
Gruppen har en venlig tone over for hinanden og en god omgangsform.
Alle er aktive i undervisningen og byder ind.
Gruppen kan finde sammen i et fagligt fællesskab. 

Mulige tegn på trivsel for den enkelte
Livsglæde, energi og gåpåmod. 
Lyst til at lære. 
Lyst til at være sammen med andre. 
Tryghed og omsorg i fællesskabet. 
Anerkendende omgangstone.
Stor tolerance og forståelse af forskelligheder. 
Faglig udvikling. 

Ovenstående eksempler udelukker ikke, at der kan være andre tegn på trivsel for den enkelte eller gruppen. Mere information kan ses på Dansk Center for Undervisning www.DCUM.dk og Børns Vilkår www.bornsvilkar.dk.

MISTRIVSEL – HVORDAN SES DET?

Tegn på mistrivsel
Det kan være svært at indkredse mistrivsel, da det handler om gruppedynamik, som påvirker den enkeltes trivsel. 

Eksempler på mistrivsel i fællesskabet
Gruppen kan udvikle en hård tone og ændre omgangsform.
Børnene kan udvise passivitet i undervisningen af frygt for at blive udstillet eller gjort til grin, hvis de siger noget forkert.
Klassen finder ikke sammen i et fagligt fællesskab. 

Eksempler på mistrivsel for den enkelte
Øget fravær.
Fysisk ubehag som fx hovedpine og mavepine. 
Ændring i adfærd til fx udad reagerende eller indadvendt adfærd. 
Hyppig involvering i konflikter. 
Frygt for udelukkelse af fællesskabet. 
Lav tolerance.
Udfordringer med at skabe positiv kontakt til jævnaldrende. 
Negativ ændring i selvværd. 
Hurtig opgivelse i forhold til omgivelserne. 

BEGREBER

DRILLERI
Almindelige drillerier er ofte af spontan karakter og kærligt ment, og man kan have det sjovt med både at drille og at blive drillet.

For nogle børn betyder drillerier ikke så meget, for andre børn betyder de, at de bliver kede af det. Det er den, som drilleriet handler om, der afgør, om det er sjovt eller ej.

Der kan være en gensidighed i drilleri - der kan drilles tilbage, og en sund og stærk relation eller et venskab kan godt være karakteriseret ved gensidigt kærligt eller sjovt drilleri.

Drilleri kan også være hårdt og generende uden at have til formål at ekskludere nogen fra fællesskabet eller at nedgøre den anden. Dog er drilleri, der har til formål at genere eller irritere den anden på vej over i en mere konfliktfyldt arena.

Drilleri kan udvikle sig til mobning, hvis der skabes en generel negativ stemning over tid, og hvis en persons grænser overtrædes/ikke respekteres. (Kilde: DCUM.)

Konflikter er nødvendige for menneskelig udvikling, idet det er en del af en læreproces, hvor man kan forhandle sig frem til en fælles forståelse og udvikle gode strategier for at lære at håndtere konflikter.

Børn kan skændes og være uenige, men hvis konflikterne ikke løses på en konstruktiv måde, kan de forstyrre børns generelle trivsel.

Nogle konflikter kan vokse sig store og indebære, at den ene part trækker flere andre med ind i konflikten, så konflikten kan udvikle sig til mobning.

MOBNING
Alle mennesker er afhængige af at tilhøre et fællesskab. Mobning opstår, når det sociale tilhørsforhold, håbet og længslen efter at tilhøre et fællesskab trues.

Mobning er et udtryk for en uhensigtsmæssig samværskultur.

Mobning skal altid forstås i forhold til en gruppe og kan ikke hægtes op på det enkelte barn, der mobber, selvom det nemt kan opleves sådan – især for det barn, der er mål for mobningen. 

Mobning er gruppens systematiske forfølgelse eller udelukkelse af en enkelt person over tid og på et sted, hvor denne person er tvunget til at opholde sig. 

Mobning er en kompleks størrelse, der opstår, når faktorerne er til stede. Men mobning kan omvendt også udfordres – når de rette faktorer er til stede såsom et stærkt forældresamarbejde med fælles værdier, kendte voksne, tydelige forventninger, gensidig tillid, anerkendende dialog, positive respektfulde relationer osv.

Mobning kan dække et barns behov for at høre til et fællesskab, som endda kan føles trygt, hvis man - i modsætning til dem der holdes uden for fællesskabet - er inde i varmen. Derfor kan mobning virke som et negativt fællesskab. Frygten for at blive ekskluderet fra fællesskabet kan altså blive motiv og drivkraft nok til at deltage i eller ikke forhindre mobningen.

Mobning kan foregå på mange måder - både når børnene er sammen ansigt til ansigt, men også i den digitale verden via sms og onlinefora.

TRIVSELSPLAN

Trivselsplanen er sammensat af forebyggelse, samværsregler, digital trivsel, forældresamarbejde og antimobbestrategi. Skolen kan ikke alene sikre den gode trivsel. Forældrene har også et stort ansvar med henblik på at sikre børnenes trivsel. Derfor har vi forældrene med i vores trivselsplan. Vi ønsker at bygge på et åbent, ærligt og positivt samarbejde. 

FOREBYGGELSE
Følgende tiltag gennemføres årligt.

0. årgang
I maj måned udpeger klasselæreren, hvem der er i klasserådet i det kommende skoleår. Besked herom gives senest i juni måned til de pågældende forældre om, at de er kommet i klasserådet. Informationen inkluderer link til Principper for klasseråd.

Skolevenner med 3 klasse.

Forventningstavlen.

”Spruttebogen”

Uge 6

I lige år i uge 11 afholdes tre temadage med udgangspunkt i trivsel.

Børnene skal lære:

- at holde et klassemøde

- at anvende problemløsningshjulet 

Opret legegrupper i frikvarterer i nogle perioder af skoleåret.

Ved elevsamtaler drøftes elevernes trivsel. 

Forældremøder med følgende temaer

Samværsregler for klassen
Hvad vil forældregruppen i klassen gøre for at understøtte trivslen i klassen? (Se evt. ”Forældrefidusen”.)
Hvordan kan forældrene støtte op om, at børnene kommer til at lege på kryds og tværs?
Hvordan holder vi fødselsdage og arrangementer?
Hvordan kontakter vi voksne hinanden (hjem-hjem/skole-hjem), når vi oplever, der er noget, vi har brug for at løse/støtte omkring børnene? 

1. årgang
I maj måned udpeger klasselæreren, hvem der er i klasserådet i det kommende skoleår. Besked herom gives senest i juni måned til de pågældende forældre om, at de er kommet i klasserådet. Informationen inkluderer link til Principper for klasseråd.

Forventningstavlen.

Uge 6

I ”lige” år i uge 11 afholdes tre temadage med udgangspunkt i trivsel.
SSP: Fri for mobberi.
”Trivsel for alle”.

Børnene skal lære:

- at holde et klassemøde

- at anvende problemløsningshjulet 

Opret legegrupper i frikvarterer i nogle perioder af skoleåret.

Ved elevsamtaler drøftes elevernes trivsel.

Brug evt. ”Forældrefidusen”.

Forældremøder med følgende temaer

Samværsregler for klassen
Hvad vil forældregruppen i klassen gøre for at understøtte trivslen i klassen? (Se evt. ”Forældrefidusen”.)
Hvordan kan forældrene støtte op om, at børnene kommer til at lege på kryds og tværs?
Hvordan holder vi fødselsdage og arrangementer?
Hvordan kontakter vi voksne hinanden (hjem-hjem/skole-hjem), når vi oplever, der er noget, vi har brug for at løse/støtte omkring børnene? 

2. årgang
I maj måned udpeger klasselæreren, hvem der er i klasserådet i det kommende skoleår. Besked herom gives senest i juni måned til de pågældende forældre om, at de er kommet i klasserådet. Informationen inkluderer link til Principper for klasseråd.

Forventningstavlen.

Uge 6.

I ”lige” år i uge 11 afholdes tre temadage med udgangspunkt i trivsel.

SSP: Fri for mobberi.

”Trivsel for alle” Indskolingen 2.

Gode råd omkring digital mobning.

Børnene skal lære:

- at holde et klassemøde

- at anvende problemløsningshjulet 

Opret legegrupper i frikvarterer i nogle perioder af skoleåret.

Ved elevsamtaler drøftes elevernes trivsel.

Brug evt. ”Forældrefidusen”.

Forældremøder med følgende temaer

3. årgang
I maj måned udpeger klasselæreren, hvem der er i klasserådet i det kommende skoleår. Besked herom gives senest i juni måned til de pågældende forældre om, at de er kommet i klasserådet. Informationen inkluderer link til Principper for klasseråd.

Forventningstavlen.

Uge 6

I ”lige” år i uge 11 afholdes tre temadage med udgangspunkt i trivsel.

SSP: Fri for mobberi.

Sociale medier

”Trivsel for alle” Indskolingen 3

Skolevenner med 0. klasse. 

Børnene skal lære:

- at holde et klassemøde

- at anvende problemløsningshjulet 

Opret legegrupper i frikvarterer i nogle perioder af skoleåret.

Ved elevsamtaler drøftes elevernes trivsel.

Brug evt. ”Forældrefidusen”.

Forældremøder med følgende temaer

Samværsregler for klassen
Hvad vil forældregruppen i klassen gøre for at understøtte trivslen i klassen? (Se evt. ”Forældrefidusen”.)
Hvordan kan forældrene støtte op om, at børnene kommer til at lege på kryds og tværs?
Hvordan holder vi fødselsdage og arrangementer?
Hvordan kontakter vi voksne hinanden (hjem-hjem/skole-hjem), når vi oplever, der er noget, vi har brug for at løse/støtte omkring børnene? 
Skolen og forældrene samarbejder om at lære børnene at navigere i den digitale verden. 

4. årgang
I maj måned udpeger klasselæreren, hvem der er i klasserådet i det kommende skoleår. Besked herom gives senest i juni måned til de pågældende forældre om, at de er kommet i klasserådet. Informationen inkluderer link til Principper for klasseråd.

Forventningstavlen.

Uge 6.

I ”lige” år i uge 11 afholdes tre temadage med udgangspunkt i trivsel.

SSP: Fri for mobberi.

Trivsel for alle”: Mellemtrin 1.

AKT-forløb omkring farveadfærd.

Børnene skal lære:

- at holde et klassemøde

- at anvende problemløsningshjulet 

Opret legegrupper i frikvarterer i nogle perioder af skoleåret.

Ved elevsamtaler drøftes elevernes trivsel.

Brug evt. ”Forældrefidusen”.

Forældremøder med følgende temaer

5. årgang
I maj måned udpegeer klasselæreren, hvem der er i klasserådet i det kommende skoleår. Besked herom gives senest i juni måned til de pågældende forældre om, at de er kommet i klasserådet. Informationen inkluderer link til Principper for klasseråd.

Forventningstavlen.

Uge 6.

I ”lige” år i uge 11 afholdes tre temadage med udgangspunkt i trivsel.

SSP: Fri for mobberi.

”Trivsel for alle”: Mellemtrin 2.

AKT-forløb; hvad er en god ven?

Børnene skal lære:

- at holde et klassemøde

- at anvende problemløsningshjulet 

Opret legegrupper i frikvarterer i nogle perioder af skoleåret.

Ved elevsamtaler drøftes elevernes trivsel.

Brug evt. ”Forældrefidusen”.

Forældremøder med følgende temaer

Samværsregler for klassen
Hvad vil forældregruppen i klassen gøre for at understøtte trivslen i klassen? (Se evt. ”Forældrefidusen”.)
Hvordan kan forældrene støtte op om, at børnene kommer til at lege på kryds og tværs?
Hvordan holder vi fødselsdage og arrangementer?
Hvordan kontakter vi voksne hinanden (hjem-hjem/skole-hjem), når vi oplever, der er noget, vi har brug for at løse/støtte omkring børnene? 
Skolen og forældrene samarbejder om at lære børnene at navigere i den digitale verden. 

6. årgang
I maj måned udpeger klasselæreren, hvem der er i klasserådet i det kommende skoleår. Besked herom gives senest i juni måned til de pågældende forældre om, at de er kommet i klasserådet. Informationen inkluderer link til Principper for klasseråd.

Forventningstavlen.

Uge 6.

I ”lige” år i uge 11 afholdes tre temadage med udgangspunkt i trivsel.

SSP: Fri for mobberi.

”Trivsel for alle” Mellemtrin 3.

Børnene skal lære:

- at holde et klassemøde

- at anvende problemløsningshjulet 

Opret legegrupper i frikvarterer i nogle perioder af skoleåret.

Ved elevsamtaler drøftes elevernes trivsel.

Brug evt. ”Forældrefidusen”.

Forældremøder med følgende temaer

SAMVÆRSREGLER

På Vorgod-Barde skole har vi 3 regler/værdier:

VIS: OMSORG, RESPEKT, ANSVAR.

Tre klassiske dyder og værdier, som vi finder vigtige, at børnene får med sig, og som øger trivslen, når de er indøvet. 

Omsorg giver og viser man over for andre.

Respekt viser man over for andre og fællesskabet.

Ansvar tager man for sig selv og sine handlinger. 

Læringskulturen på Vorgod-Barde Skole 
Med udgangspunkt i vores værdier respekt, ansvar og omsorg skaber vi på Vorgod-Barde Skole i samarbejde med børn og forældre en læringskultur præget af gensidig tillid og anerkendelse. 

Vi har fokus på, at børnene udvikler tillid til egne muligheder i et trygt miljø, hvor de har mod til at være nysgerrige og eksperimenterende i deres læringsprocesser.

De erfaringer, vi gør os hen ad vejen, er det bærende i læringen fremfor, hvilket resultat der står tilbage i sidste ende. Det er i processen, børnene udvikler sig både fagligt og socialt. 

Fællesskabet er bærende for og har altid børnenes faglige og sociale trivsel i fokus. 

Dette sikres ved: 

Tydelig klasse- og gruppeledelse.
Tæt skole-hjemsamarbejde. 
Gode relationer.
Positiv involvering af de professionelle.
Tydelige forventninger til børnene. 
Konstruktiv og målrettet feedback. 
Målstyret undervisning der sikrer progression/udvikling hos alle børn. 

DIGITAL TRIVSEL

I dag færdes børn i stort omfang i den virtuelle verden med sociale fora og onlinespil. 

Nettet, Facebook og mobilen er blevet en naturlig del af børnenes dagligdag og sociale liv med de digitale fodspor, det efterlader. Derfor spiller opmærksomhed på den digitale adfærd en central rolle i det pædagogiske arbejde med børn og unge. 

På Vorgod-Barde Skole er vi optaget af at uddanne og vejlede børnene i digital dannelse, så de bliver bevidste om at forholde sig til sig selv og andre på nettet på en sikker, etisk og social måde. Det indgår som en del af undervisningen og som en forebyggende indsats for at støtte og vejlede børnene til at kunne have et trygt digitalt liv.

I både den digitale og den fysiske verden er det vigtigt, at alle omkring børnene har en særlig opmærksomhed på, hvordan man skal handle for at opleve trivsel i den digitale verden.  

De professionelle voksne kender og kan anvende de værktøjer, som bruges, når der opstår udfordringer i den digitale og den fysiske verden. 

Da børn også færdes i den digitale verden i hjemmet, forventer vi, at også forældrene hjælper deres børn med at navigere i den digitale verden med den særlige opmærksomhed, det kræver.

FORÆLDRESAMARBEJDE

Skolens professionelle tager i samarbejde med forældre ansvaret for at skabe gode relationer, der støtter op om børnenes trivsel.

En åben kultur i forældregruppen har utrolig stor betydning for børnenes trivsel i skolen.

Det er vigtigt, at forældrene aktivt tager del i børnenes trivsel ved at deltage i fællesarrangementer, være opmærksomme på kommunikationen mellem børnene og ved løbende – og i en positiv ånd -at snakke med deres børn om skolehverdagen.

Der skal sikres en god dialog mellem forældre, lærere og pædagoger, hvor alle er opmærksomme på samværet børnene imellem og på at støtte op om alle børns venskabsrelationer.

I et tæt skole-hjem-samarbejde er det vigtigt, at forældrene fortæller om eventuelle problemer, som de oplever i forhold til barnets trivsel og videregiver relevante informationer til de voksne, som er tilknyttet barnet.

Hvert år vælges et klasseråd i hver klasse, som har en særlig rolle i forbindelse med trivselsarbejdet.

ANTIMOBBESTRATEGI - Strategi og handleplan for håndtering af mistrivsel og mobning 

Hvad gør man, hvis man får kendskab til mistrivsel?

Alle er forpligtet til at reagere med det samme. 

Identificering
Find ud af, hvad der foregår og indsaml viden. 
I hvilke situationer foregår det, i hvilke sammenhænge og med hvilke børn?
Anvend den baggrundsviden, der er tilgængelig. 
Enhver, der oplever det eller fortæller det videre, skal mødes med en anerkendende tilgang.

Teamet reflekterer sammen og laver en videre handleplan

Klassens forældre involveres.
Et forløb med klassen og AKT-vejleder i samarbejde med lærere og pædagoger.
Elevsamtaler.
Opfølgning på klassens legegrupper, spisegrupper mv. 
Klassetrivsel.dk.
Barometeret.
Observationer (se barnet eller børnene i samspil). 

Handleplanen sættes i værk 

Evaluering, opfølgning og videndeling